Gredstedbroegnen er området hvor hovedvej 11 krydser Kongeåen.Sammen med de gamle landsbyer langs åen, Jernved, Gredsted, Hjortlund, Jedsted og Vilslev danner Gredstedbro et naturligt samlingspunkt…
I den kendte folkevise om Dronning Dagmar omtales lokaliteten Gredstedbro for første gang : ”Der kongen kom aff Skanderborg, da fulde hannem hundrede suenne. Oc der han kom til Gredstedbro fulde ickon Dagmars dreng”. Versene er dog først samlet og trykt af Anders Sørensen Vedel i 1591, men årstallet for dronning Dagmars død er 1212. Historien er smukt illustreret af det flotte ottekantede relief, som muremester Lindgren i sin tid lod fremstille og som i dag hænger på vestgavlen af Kongeåhallen.
I 1500-tallet kom der en stærkt stigende eksport af heste, stude og andet fæ
over Kongeåen og sydpå. Kongeåen dannede grænsen mellem Nørrejylland og
Sønderjylland. En trafik, der fik kongen til at opkræve told af de udførte varer
og dyr. Allerede fra starten var der et omfattende smugleri i gang, og i 1571
beordres der derfor ansat en tolder ved et toldsted i Gredstedbro, selv om den
egentlige told først skulle betales inde i købstaden Ribe.
De 10 gårdmænd i
Gredsted blev beordret til at skaffe en mand til embedet, men da ingen af
bønderne i Gredsted ønskede at flytte ud af landsbyfællesskabet, så de sig om
efter en anden løsning. De overtalte en fattig bolsmand, Niels Nielsen fra
Kamptrup hede til at overtage jobbet.
Toldembedet førte hurtigt landbrug og
krodrift med sig, og i løbet af de næste århundreder blev Gredstedbro Kro en
rigtig god forretning, selv om den lå for sig selv på stedet, hvor den gamle
drivervej passerede Kongeåen.
I 1875 blev der anlagt jernbane mellem Bramminge og Ribe med Gredsted station som eneste Mellemstation. Navnet blev allerede i 1887 ændret til Gredstedbro station, da der var en del forvekslinger med Græsted station i Nordsjælland. En ny tid oprandt for den hurtigt voksende stationsby. Håndværkere og handlende kom til, og på stationen fik jernbanefolkene selskab af postbudene. I 1903 blev der bygget brugsforening på hjørnet af Vestergade og Andelsgade, og i 1912 blev der bygget et andelsmejeri lige over for stationen. Kroen blev nu til Gredstedbro hotel, og blev flyttet til den nuværende beliggenhed i 1905.
Da kroejer Marius Clausen i 1918 ville ansætte en ny forpagter, fik han dog problemer med sognerådet i Jernved. Afholdsbevægelsen var i fremmarch, og hotellet kunne nu ikke opnå en spiritusbevilling. Rasolut solgte Marius Clausen hotellet og flyttede lige syd for åen, hvor han I Hjortlund sogn byggede ”Kroen ved broen”, hvortil han hurtigt fik spiritusbevilling, mens hotellet nord for åen først fik sin igen efter anden verdenskrig!
I 1925 havde byen nået en sådan størrelse, at man ønskede egen kirke. En stor lokal opbakning i form af indsamlinger skaffede de fleste af midlerne, og snart var en annekskirke til sognekirken i Jernved en realitet.
Missionshuset Betania blev bygget i 1946, og i 1954 kunne man indvi alderdomshjemmet Karstensminde.
Gennem årene blev plejehjemmet udbygget og restaureret , i 2013 blev det lukket , men i 2014 købt af Ulla K. Petersen, der 1. sept. 2014 åbnede det som privat plejehjem. ( sidste afsnit revideret 2015- AVM)
I 1960 var der i Gredstedbro 440 indbyggere. Heraf var 163 beskæftiget ved håndværk og industri, 66 ved landbruget og 49 ved handel og anden omsætning, mens 51 arbejdede ved transportvirksomhed. Først i ’70-erne startede et større boligbyggeri vest for banen, og i 73 kom der omfartsvej og motortrafikvej lige til Esbjerg. Ribe kommune købte og udstykkede et større areal nord for Darumvej, (Kjærmarken) men på grund af oliekrisen gik byggeriet næsten i stå. Gredstedbro skole, der i 1943 var flyttet fra Gredsted, voksede i disse år stærkt og fik nu selskab af Kongeåhallen, og fodboldspillerne flyttede fra det lille intime stadion i Vestergade til de nyanlagte boldbaner ved hallen. De sidste årtier i det forrige århundrede bød desværre på en del lukninger af små butikker og værksteder i stationsbyen. Første i de allerseneste år er der kommet gang i boligbyggeriet på Kjærmarken og den gamle mejerigrund, og i en del år var det Andelskassens hovedafdeling, der gjorde gaden med stationen fortjent til at hedde Andelsgade, men nu er Andelskassens Gredstedbroafdeling lukket (2014 ) og bygningen er blevet købt af sognet og fungerer nu som Sognehus. ( sidste afsnit rettet i juli 2015 AVM)