Seniorklubben

SENIORKLUBBEN

 

Den 29. Aug. afholdtes der generalforsamling, hvor der var genvalg til bestyrelsen.

Bagefter fortalte Hans Tjørnelund om hans cykelture og indsats for bl. a. Julemærkehjemmet i Kollund.

Det er dejligt at høre, at der stadig findes sådanne ildsjæle, som virkelig ofrer sig for andre.

 

Den 26. sept. var biskop Elisabeth Dons Christensen med et foredrag, som hun kaldte: I begyndelsen var ordet – set gennem Bibelens og Karen Blixens briller.

Hun har jo et meget vindende væsen og er en fantastisk foredragsholder, så hun kunne bestemt fange os med sin måde at fortælle på.

 

Den 31. okt. Havde vi besøg af vicepolitiinspektør Lau Thygesen, som fortalte om sit liv, først som dreng i Gredstedbro, kom ind til Livgarden og søgte derefter ind til Politiet, hvor han har haft et rigtig spændende job  – nok for spændende vil mange mene –  i uro, narko og bandeafdelingen.

Det var en fantastisk eftermiddag for de ca. 90 personer, som var mødt op.

 

Den 28. nov. var Roll Præstegaard på besøg for ar synge og spille sammen med os.   

Desuden fortalte han om livet i Kongeådal gennem tiderne.

En rigtig hyggelig eftermiddag.

RIGTIG GOD JUL OG GODT NYTÅR