Pilgrimsvandring 14. maj

Torsdag den 14/5 skal vi fejre Kristihimmelfartsdag med en pilgrimsvandring:

Vi starter fra Hunderup kirke kl. 13.00, hvor vi først samles til en lille andagt inde i kirken. Så går turen til Gredstedbro, hvor sognegrænserne bliver krydset flere gange.. Formanden fra Vilslev menighedsråd Holger Bilde vil undervejs fortælle om egnens lokale historie – og den er ikke kedelig! Turen er på 6,7 km, så find de gode travesko frem og hav lige en enkel flaske vand med til turen. Vi går på almindelig vej og grusstier, så en barnevogn kan også være med. Vi ender ved Gredstedbro kirke, hvor der vil være almindelig gudstjeneste fra kl. 15.00. Til gudstjenesten kommer der faktisk 10 guldkonfirmander, som skal fejre gensyn med hinanden. Efter gudstjenesten vil vi nyde kaffen og en forfriskning, som vil stå klar til os. Vi håber at præsterne sørger for fint vejr og glæder os til hyggeligt samvær og en dejlig travetur, hvor vi bliver klogere på hinanden i nabosognene
Med venlig hilsen
Vilslev-Hunderup og Jernved-Hjortlund sogne