Historier langs Kongeåen

kongeaaen

 

 

 

 

 

 

Hæftet “Historier langs Kongeåen” er nu udkommet og kan købes i lokalarkivet.

Da projekt Kongeåstien gik i gang, var det uvist, om det kunne realiseres inden for de økonomiske og tidsbestemte rammer, som var afsat. Derfor aftalte initiativgruppen med tovholder Laila Frederiksen at satse på en udgivelse af de historier, som lokalarkiverne dels fandt frem fra gemmerne, dels selv skrev på basis af kildemateriale. Projektet er nu gennemført på fornem vis, og historierne kan læses både på hjemmesiden og på infostanderne langs åen. Men de fire lokalarkiver i Kalvslund, Hjortlund, Jernved og Vilslev har alligevel syntes, at det kunne være godt med en udgivelse i form af et hæfte, så de også kunne læses på gammeldags vis.

Dette hæfte er nu udkommet og kan købes i arkivet i Aktivitetshuset for 50,00 kr. eller ved henvendelse til Ole Steinmeier på tlf. 24 62 27 25, Hans Nielsen på tlf.     75 43 13 98 eller Johann Jensen på tlf. 75 43 14 93          

Arkivet har åbent den 1. og 3. tirsdag i hver måned fra kl. 14.00 til 16.00.

 

Historier langs Kongeåen