FDF VANDT MED DYBBØL MØLLE
Dybbøl Mølle vandt i Ribe
I Ribe har vi en gammel tradition for hvert år til vores byfest, at afholde et tulipanoptog. Dette går ud på at bygge vogne efter et tema, hvorefter den bliver pyntet med tulipaner og køres gennem byen i et stort optog. Det er primært sportsforeninger og sogne der stiller op med vogn. I år var temaet kendte bygningsværker og vores valgt faldt på at bygge Dybbøl Mølle. Vi startede projektet allerede i november måned 2013 og gik søndag d. 18. maj 2014 hen og vandt for bedste indslag ved året optog. Der er sammenlagt blevet brugt over 400 timer på vognen og andre detaljer til selve optoget. Alle FDF´ere og forældre var budt til tulipanvognspyntning dagen inden optoget. Normalt pyntes vognene med tulipaner, men da der ikke ville kunne skaffes tulipaner i år da de allerede var afblomstrede brugte vi servietter i forskellige farver. Forældre var velkomne til også, at gå med i optoget.
FDFerne havde selv brugt en weekendtur på at lave udklædning. Pigerne var klædt ud som bondepiger, med forklæde, tørklæde om håret og små kurve med tyggegummi og karameller, som blev kastet ud til publikum igennem hele ruten. Drengene var klædt ud som soldater, med hatte, geværer og skråremme. Der var også blevet lavet kanoner, som blev trukket gennem byen. De ældste FDFere havde øvet med vores lokale band som vi selvfølgelig også skulle med i optoget, her blev der blandt andet sunget John Mogensens sang om Dybbølmølle. Musikvognen var lavet som en Røde Kors vogn for faldne soldater. Selve vognene havde ledere og et par lokale/forældre stået for at bygge.
Vores indslag var delt op i to vogne. Selve Dybbøl mølle, og en med et band der spillede, samt FDF´ere der sang med. Møllehatten kunne snurre rundt, samt løftes op og mølle vingerne kunne også snurre rundt som normalt. I år var der 9 vogne der deltog i konkurrencen om det bedste indslag i optoget. Vi har deltaget de sidste par år men er dog ikke før vundet noget, men det gjorde vi i år for første gang. Der blev af dommerne blandt andet lagt vægt på at FDFerne var med i bygning af vognen, udklædning m.m. Og der blev særligt lagt vægt på at vi gennem vores indslag lærte FDFerne omkring danmarkshistorien og omkring 150 året for slaget ved Døbbøl.
Se flere billeder fra vores store dag på facebook FDF Gredstedbro
Venlig hilsen Gredstedbro FDF