Borgerforeningen ønsker GODT NYTÅR

Vi, borgerforeningens bestyrelse, vil gerne sige stor tak for det forgange år, og vi glæder os meget til alt det vi har i støbeskeen for 2017. Tak til alle dem som har hjulpet til, Tak til alle vores medlemmer og Tak til alle jer som har været med til at støtte op til vores arrangementer.

Vi skal blandt andet arbejde videre med kommune vedr. etablering af forårsløg i byen, afholdelse af den allerførste Herrefrokost og meget meget mere.

Året der gik i Borgerforeningen

I 2016 formåede vi at komme op på hele 150 medlemmer, mod 123 hustande i 2015! Det er til stor glæde for os i bestyrelsen, og vi håber på lige så stor opbakning, hvis ikke større opbakning, i år.

Året startede med generalforsamling i februar, her blev der valgt to nye medlemmer ind i bestyrelsen. Pia Jakobsen tiltrådte som sekretær og Jens Bennedsen tiltrådte som menigt medlem.

I aprilmåned var 70 frivillige fra byen mødt op til den årlige affaldsindsamling. Der blev samlet intet mindre end 324 kilo affald ind, men det hele gik dog ikke op i affald, nej, dagen startede med at borgerforeningen serverede morgenmad og sluttede af på hotellet, hvor Niels Bager serverede guleærter.

Den 10. juni blev cykelkæden smurt og sparegrisen fyldt, da Tour de Aage endnu engang løb af stablen. I år blev der samlet historiske 80.655,50 kroner ind, alle pengene bliver ligelidt fordelt mellem byens foreninger. Heri Borgerforeningen er pengene blandt andet gået til ny beplantning i Byparken.

Sankt Hans var igen i år en stor succes, med flot opbakning fra både børn og voksne. Kent havde stillet teltet op, og stod klar med fadøl og pølser, og på bålet top stod den flotte heks som børnehaven havde lavet.

Som noget helt nyt afholdte vi Damefrokost, for en masse dejlige damer. Så den første weekend i september var der samlet 50 damer i Byparken til fest og ballede, og hvilken fest det blev.

Vi glæder os meget til at byde byens herrerne op til næste år 🙂

I efteråret blev Borgerforeningens indsamlede penge fra dette års Tour de Aage, brugt på ny beplantning i byparken. En stor tak skal lyde til Stiggruppen, som fik alle plantere puttet i jorden!

Året sidste arrangement var juletræsfesten, som traditionens tro blev afholdt på Hotellet. Det var et par superhyggelige timer med en masse dans om juletræet, og den blev selvfølgelig rundet af med at julemanden uddelte godteposer til alle de artige børn.

Reklame

rent logo (uden bagrund) MB Autolille
jernved mejeri logo